Ja så må jeg blankt erkende at ”Sydholdet” virkelig satte ”Nordholdet” på plads i går, så Tom jeg bøjer mig ærbødigst og banker hovedet mod den Bornholmske klippegrund.
Det startede ellers perfekt, Team Janka havde kun lige sat de 4 ”flag” og manglede stadig riggerne, da en 5,2 kilo Laks huggede. Og da ”flagene” atter var sat hyggede en 3 kilo Havørred..
Efter bare en halv time lød det over VHF’en: ”Pas lige på du der kommer indefra, jeg har dobbelt hug, det var en af de lokale ”Murebaljen” der kunne lande en 6 kilo Laks og en 4 kilo Havørred.
Så skete der ellers intet de næste 11 timer, hvor ”Feelgood2 dog slutte af med en med en trøste/Flidspræmie på 4 kilo.
Sydfra fik vi løbende meldinger om fine fisk, ja der var sågar tale om en 15 kilo fisk, og der blev indskrevet ikke mindre end 32 Laks og en enkelt Havørred fra Bakkerne. Altså en fantastisk dag med i alt 34 Laks og 2 Havørreder.
Dagens superflotte fisk var: 14,25 til Stengade, 12,7 til Team 542, 12,20 til Team Haddock, 10,3 til Guffi og endelig 10,0 til Kia.
Så alt i alt en forrygende uge (indtil nu, da mange også er på vandet nu), ja med bare 2 fulde dages fiskeri som har givet 65 Laks og 3 Havørreder.
Gennemsnittet er nu på 5,65 kilo, men med 5 fisk over 10 kilo må jeg give Tom ret i at dette er A-Holdet.
mvh