Pallex-pirke
Jeg har under en tidligere tråd her på siden, sagt ja tak til at test-fiske nogle af de pirke som Palle Pedersen(
www.pallex.dk) fabrikerer.
Efter at have modtaget dem, har jeg brugt modellen "Speedy" i 500 og 600g på øresund til bulefiskeri.
Min vurdering er at pirken er hurtig.
Den er meget behagelig at fiske med, den "skærer" vandet rigtigt godt og hægter sig ikke op.
Selve udformningen af pirken er fin, mens hullerne til springringe måske er lidt små. De leveres dog med springringe som virker til at være en god kvalitet, hvilket gør at det egentlig ikke er noget større problem i første omgang.
Pirken fangede det samme som mine to fiskekammerater. Bid og krogning var der heller ingen forskel på.
Jeg ville egentlig gerne anbefale pirken, indtil jeg om aftenen var i min plastbox for at tage mit grej op og skylle det.
Pirken var allerede rusten på førstedagen !
I min pirkebox SKAL pirkene være rustfri, ellers ryger de ud. Derfor vil pirken ikke ende som en af mine favoritter, medmindre Palle laver en rustfri model.
Rusten vil også betyde at springringe og krog har kort levetid.
Mvh