Vi gider ikke se flere pralefotos af kakkelovnsrør!
Med fare for at blive kaldt en hyklerisk lyseslukker, mener jeg at det må være på tide at vi griber i egen barm og dropper fangst(rapporter) på udlegede havørred med en konditionsfaktor klart under 1.
Jeg ved selvfølgelig godt at det kribler i tastefingrene for at fortælle om årets første blankfisk - og at den kritiske sans måske ikke altid er vågnet af vinterdvalen, når krogen sættes i den første fedtefinne.
Men... måske skal vi tænke lidt på eksemplets magt og den signalværdi, der ligger i sådanne rapporter, der læses af mange fiskeinteresserede.
Jeg skal da ikke pudse glorien unødigt og indrømmer gerne at jeg i mine yngre år, i et øjebliks vanvid, er kommet til at gokke en HØ, der nok godt kunne have haft lidt mere sul på kroppen efter sexorgierne på gydebankerne
Jeg er bare blevet lidt træt af at se billeder af egne og andres dumheder!
Et konstruktivt forslag kunne være at indsætte et regneark med Fultons formel på hjemmesiden. Eventuelt kunne konditionsberegneren stå på indberetningssiden til fangsrapporter. Så kunne man indtaste vægt og længde på sin fisk, inden man besluttede sig for at trykke på "send" knappen!
konditionsfaktoren, der skal være over 1, udregnes iøvrigt som:
K=vægt i gram /længde i cm i tredie potens
Godt Nytår