Køge bugt den 12. april 2004

Tiden var inde til den sidste test af båden, før jeg på fredag starter på 5 ugers ferie, hvoraf de 3 af ugerne skal tilbringes i Simrishamn. Vejret var fint, svag vind og overskyet, og på trods af de manglende fangster påske søndag til Riboes konkurrence, hvor 60 både fik 5 havørreder, var jeg fortrøstningsfuld da min nylig installrede "vandpumpe" virkede særdeles tilfredsstillende.

Jeg bør måske lige nævne, at jeg i løbet af februar/marts har installeret en ny GPS/Ekkolod samt to nye downriggere, trukket nye ledninger og lavet diverse andre forbedringer. Det hele blev afprøvet for 14 dage siden, med 1 alvorlig fejl og to mindre.

Den alvorlige bestod i, at min radar og GPS ikke kunne køre samtidig, så det var blevet rettet så GPS antennen nu var sat et niveau lavere end radaren.

Min gamle GPS Lowrance Global Map 3000 havde ingen problemer, men de nye antenner er åbenbart væsentlig mere følsomme.

De mindre fejl bestod i, at jeg kunne se mine lodder på ekkoloddet samt at sladrestrålen til motoren ikke var synlig - derfor den nye vandpumpe. Transduceren til ekkoloddet blev drejet lidt fremad - men det skulle senere vise sig, at det ikke var nok, så den får lige et hak mere, inden jeg drager afsted.

Nå sladrestrålen virkede jo inde i havnen og da det ikke var tåget var det bare om at komme derudaf for fulde skrue. Ankommet til pladsen ville jeg lige se sladrestrålen --- den var væk? lidt efter gik motoren stadig uden at den var blevet varm så jeg riggede grejerne til og begyndte at fiske - stadig uden sladrestråle.

En dags fiskeri kan meget kort beskrives som særdeles godt vejr hvor solen kom frem om eftermiddagen, og en enkelt fisker fik en god ørred på 4,8 kg.

Tilbage i havnen ville jeg lige rense gummidutten, der sørger for, at der er en ordentlig sladrestråle - den var væk? så nu er jeg kommet til den konklusion, at vandpumpen absolut ikke fejler noget, især ikke da den har skudt en 5 år gammel gummidut af h...... til.

Så nu fungerer båden så jeg kan bo i den i de tre uger, hvor jeg skal ligge i Simrishamn og fange LAKS.