Nyere undersøgelser af Skarven

  • Bjarne Lehné
  • Bjarne Lehné's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Moderator
  • Moderator
Mere
2 år 5 måneder siden - 2 år 5 måneder siden #1190749 af Bjarne Lehné
Nyere undersøgelser af Skarven blev oprettet af Bjarne Lehné
Hvor mange torsk forsvinder i skarvens gab?




Formanden for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch, har sendt et brev til Miljø- og Fødevareudvalget samt fiskeriminister Rasmus Prehn (S). 

Brevet er sendt på baggrund af en udtalelse fra fiskeriministeren om, at der ikke findes nyere undersøgelser af skarvens prædation.

- Vi fiskere har fået kraftige beskæringer i fiskeriet i de indre danske farvande. Med det store fokus, der er på at begrænse fiskekvoterne, undrer det mig virkelig meget, at ministeren ikke har et nogenlunde overblik over de faktorer, der har betydning for genopbygningen af torskebestandene i Kattegat og den vestlige Østersø. Det forekommer mig ubegribeligt, at regeringen ikke har undersøgt, hvordan de biologiske forhold hænger sammen, og at man blot forsøger at løse "den ulykkelige situation” ved at beskære og lukke fiskeriet, skriver Allan Buch bl.a. i brevet.

60 millioner småtorsk
Herefter kommer Allan Buch med sin egen udregning på baggrund af tilgængelig dokumentation fra Danmark og Tyskland. Og resultatet er skræmmende; omkring 60 mio. småtorsk bliver hvert år spist af skarver i Østersøen. - Hvis vi kun kigger på den Vestlige Østersø, bliver resultatet 20 millioner. Hvis disse 20 millioner kunne overleve til de indgår i fiskeriet (3 kg), ville det give en årlig fangst på 60.000 tons, påpeger Allan Buch.

Han er godt klar over, at det er en uvidenskabelig måde at fremstille det på, og opfordrer derfor Miljø- og Fødevareudvalget til at få foretaget en mere kvalificeret beregning.

- Jeg er selv bundgarnsfisker og oplever nu meget store årgange af småtorsk. Skarvens prædation er så vidt vi kan observere hovedårsagen til, at disse gode årgange overhovedet ikke slår igennem i fiskebestandene og dermed i fiskerimulighederne. I offentligheden står fiskerne som de, der har fisket torsken ned, men gravskriften for torskebestandene skal måske være: ”Vi prøvede at køre fiskeriet i bund, men vidste desværre ikke hvad der foregik i virkeligheden”, slutter brevet fra Allan Buch til Miljø- og Fødevareudvalget samt fiskeriministeren.
Bilag:
Sidste redigering: 2 år 5 måneder siden ved Bjarne Lehné.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.134 sekunder
Leveret af Kunena Forum
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer