Jeg fisker altid med ophænger på kysten fra oktober til april. I perioder tager minimum halvdelen af ørrederne fluen.
Ophænger tip:
Man tager en meter nylon line i forholdsvis kraftig tykkelse (jeg bruger 0.33 på kyst), binder de to ender sammen så man nu har en sammenbundet line.
Så klipper man så man har en lang ende, og en ca 20 til 30 centimer kortere kort ende.
Hovedlinen bindes fast på den side af knuden der tilhører den lange ende. I den lange ende monteres hægtesvirvel/blinklås hvori agnen sættes. I den korte line ende bindes den vaglte flue.
Hokus pokus: når fisken hugger fluen trækkes denne agter mens blinket trækkes helt op til hovedlinen.
Fordelen på kysten er at blinket dermed ikke hænger og slasker efter fisken men er foran og dermed ikke sætter sig i tang m.v.
Fisker du med fletline som hovedline skal du tørne den to gange rundt nylon snøren inden knuden bindes for ellers kan fletline "skære" nylon linen over.
Husk at bruge ophænger fluer med forholdsvis kort hale, da du ellers kan komme ud for at fisken blot tygger i fjerene og ikke kroges.
Kan muligvis også bruges ved trolling, jeg har dog ikke forsøgt endnu.
Vedhæftede billede af en kanp 4 kilos ophængerglad kystørred fra en kold februardag.
Knæk og bræk