Ja det er meget trist, at se. Ingen tvivl om det.
Min helt egen personlige holdning vedr. fredningstider bør jeg nok ikke ytre her. Men alligevel.. Ifølge fødevareministeriets BEK nr 895 af 06/11/1992 er det kun havørred og laks i yngledragt der er fredet fra d. 16. november til 31. januar. Alle fisk i yngledragt burde være fredet, hele året. Og så ikke mere om det.
Jeg bliver dog nødt til, at indskyde en bemærkning til Peter Ibsens indlæg, vedr. fisketegnsmidlerne. Det er ikke rigtigt, at fisketegnsmidlerne udelukkende bliver brugt til forskning.
For 2009 er fisketegnsmidlerne brugt således:
Bestandsophjælpning i ferskvand ca 13,5 mill.
Projekter i ferskvand ca 10,0 mill.
Bestandsophjælpning af ål, helt + marine arter ca. 3,0 mill.
Projekter i saltvand ca. 4,2 mill.
Basisdrift og rådgivning ca 6,4 mill.
Basisdrift og rådgivning er bl. a. DTU-aqua, som har nogle knaldhamrende dygtige biologer ansat, som er til gavn for os alle.
Udsætninger er ok. Ingen tvivl om det. Uden dem kunne man ikke fange en eneste havørred mange steder i Danmark. Og det kommer sig af, at samfundet de sidste par hundrede år har voldtaget stort set alle vandsystemer i hele Danmark. Men det har været med til, at skabe vores samfund, det skal man ikke glemme, Turbinedrift, mølledrift osv. Den gang anede man ikke en skid om fiskenes biologi. Det eneste man vidste var, at man ikke kan tømme havet. Men man vidste bare ikke bedre dengang, fred være med det. (Det er desværre en sætning jeg stadig hører et par gange om året.)
Det går heldigvis den rigtige vej igen pga. Bedre rensningsanlæg, vandløbsrestaurering, nedlægning af opstemninger, udlægning af gydegrus, genslyngning af kanaliserede vandløb osv.
Som sagt. Udsætninger er gode nok og har man lyst til, at give en skilling skal man gøre det. Men hvorfor ikke tage skridtet videre og tage kontakt til de sportfiskerklubber som bruger MEGET tid på vandløbspleje og spørger om de skal have en hånd?
Det er ikke sikkert, at de ejer en trollingbåd men alligevel, vi er alle i samme båd. Vi vil alle kunne fange havørred og hvis man har en fornemmelse af, at den kommer fra en naturlig bestand hvor man selv har hjulpet til med vandløbsrestaurering. Ja, så må det da gøre fighten lidt federe.