Allerede f...

• ukendt bruger
• ukendt bruger's profilbillede Emne forfatter
• Offline
• Platinum Member
• Platinum Member
Mere
20 år 11 måneder siden #1167655 af ukendt bruger
Allerede f... blev oprettet af ukendt bruger
Allerede fredag aften var der ankommet 30 bådteam`s.

Lørdag morgen holdt vejrudsigten stik, kraftigt regnvejr og op 8 - 10 sek./m. Rent ud sagt: Det var rigtigt møgvejr!

Vejret afholdt helt sikkert mange fra at deltage, kort før start var der kun ankommet ca. 100 personer fordelt på 55 både. Et enkelt bådteam drog dog hurtig hjem igen, nøglerne til båden var glemt, på den anden side af Frederikshavn. Det var – med et jysk udtryk – TRÆLS!

Kort efter start var vejrguderne dog med os, regnen holdt op, vinden lagde sig lidt, så der blev tålelige forhold for alle bådtyper på vandet, på nær en enkelt byge eller to, blev det faktisk en rigtig god dag på vandet.

Ved indvejningen kl. 16.30 var der da også nogle flotte fisk at vise frem, bla. en torsk på over 12 kilo ( 10,5 renset), taget på på trollinggrej. Mon ikke den lette stang var bøjet helt ned i håndtaget? Et par flotte havørreder på over 4 kilo blev det også til. Der var fra fiskemagasinet fiske-feber udlovet 1/2 års abonnement til de 20 første både – en meget attraktiv præmie – og folk havde travlt med at komme hurtigt til indvejning.

Søndag morgen var vejret simpelthen perfekt, svag vind, varme og solskin og efter det fælles morgenbord var det svært at vente til starten kl. 6 med at komme på vandet.

Dagen igennem var der ro på VHF’en, enten nød folk det flotte vejr på havet, eller også skete der ingenting. En tredje mulighed var også, at der var travlt med at pille hornfisk af blinkene, og man ikke havde tid til at hyggesnakke over radioen.

Ved indvejningen viste det at fiskene – bortset fra hornfiskene – ikke havde haft for travlt med at hugge på blinkene og der kom ikke meget til indvejning søndag.

Vinderne i juniorrækken blev:

Anders Mortensen nr. 1 med en torsk på 2820 gram.

Lasse Mogensen nr. 2 med en torsk på 2690 gram.

Peder Mortensen nr. 3 med en torsk på 1660 gram.

Fyns Amt havde skænket kr. 3000,- til indkøb af juniorpræmier og disse var blevet brugt til indkøb af fiskegrej til de tre vindere.

Seniorrækken :

Nr. 1. Uffe Malling & Klaus Jacobsen med 1 havørred på 3,780 kilo og 1 torsk på 10,5 kilo

vandt 1 stk. 4 HK 4 takts motor med langt ben skænket af Yamaha Motor Scandinavia & Leif Larsen Marine, Svendborg, 1 stk. pokal og 1 stk. trailerlås fra Yacht-Pool Danmark

Nr. 2 John Johansen med en havørred på 3,820 kilo og en torsk 2,350 kilo vandt 1 stk. Bærbar VHF HT 50 fra Fa. Simrad og 1 stk. pokal og 1 stk. trailerlås Yacht-Pool Danmark

Nr. 3 Kaj Jensen & Karl Nilsen med en havørred på 2,700 kilo og en torsk på 3,540 kilo vandt 2 x Daiwa hjul SG 47 & 2 x Bios inline trollingstænger fra Masnedø Marinecenter A/S og 1 stk. pokal og 1 stk. trailerlås Yacht-Pool Danmark.

Der blev i alt indvejet 15 havørreder, 48 torsk, 5 sej og en hvilling. Alle fisk er indvejet renset.

Fyns Trolling Klub takker mange gange vores trofaste sponsorer som hvert år er med til at støtte et sådant arrangement.

Også en tak til deltagerne for god ro, orden og sømandskab, den opførsel kan vi godt være bekendt!

Se billeder fra stævnet under billeder/DM i trolling/2003

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.133 sekunder
Leveret af Kunena Forum
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer