Hej Jørgen Stær
Jeg er blevet bekendt med dit indlæg på FTK hjemmesiden, og vil gerne knytte nogle kommentarer til dit skriv.
Du undre dig over hvad der sker i den nye bestyrelse? - Det overrasker mig en smule, for jeg syntes, at vi har haft nok at se til, og lavet en del arrangementer efter at vi er tiltrådt i den nye bestyrelse - senest juleafslutningen.
Vi har selvfølgelig også nogle hængepartier, som vi ved vi skal have ordnet, herunder skal vi have lavet en procedure for at uploade vores referater fra vore bestyrelsesmøder.
Vedr. din forespørgsel til Nyhedsbrevet, så har det været udgivet 2 gange og det 3. nyhedsbrev er der ved at blive lagt sidste hånd på, således at det kommer ud før jul 2017.
Og når vi nu er ved Nyhedsbrevet/Klubbladet eller hvad det skal kaldes, så syntes jeg nok at det er ved at blive overhalet af alle andre medier som Facebook, Twitter o.lign.. Så de oplysninger der kommer i Nyhedsbrevet, kan man diskuterer om det er reelle nyheder, eller gamle historier.
I alle de år jeg har været medlem af FTK, har jeg adskillige gange hørt fra div. bestyrelser, at der mangler indlæg fra medlemmerne til Nyhedsbrevet/Klubbladet.
Som en konsekvens heraf har det betydet, at vi i de nye regler for tilskud til klubture stiller krav om at der skal indsendes en rapport med billeder senest 30 dage efter afholdelse af en klubtur - netop for at få materiale til Nyhedsbrevet.
Vedr. klubaftner, så er det rigtigt, at de ikke er lagt ind i kalenderen, men jeg er nu af den overbevisning, at alle medlemmerne godt er klar over at det altid er den 1. onsdag i hver måned. Vi har indtil ny annonceret alle klubaftnerne inden den 1. onsdag i hver måned, og oplyst om det har været en debataften, eller et foredrag om Salttraumen eller Dalslandskanalerne eller om det har været juleafslutningen.
Vi har en plan om at vi for 2018 skal have lavet kalenderen færdig, med alle de datoer vi kender dels for de forskellige afdelinge af fiskeri under FTK, DM til juni, og klubaftnerne. Hvad der skal ske på de enkelte klubaftner vil vi fortsætte med at annoncere som hidtil.
HUSK NU! Hvis I har godt at sige om klubben, så fortæl det til alle. Hvis I har skidt at sige om klubben, så fortæl det til mig.
Dan Østergaard-Poulsen