MSK har lavet følgende rampeaftaler: 


Øer Maritime Havn

Som medlem af MSK har du gratis adgang til slæbestedet i Øer Maritime Havn. Du finder slæbestedet på Øerkrogvejen 2B, 8400 Ebeltoft. Bil og trailer skal parkeres langs grusvejen nordøst for slæbestedet.

Inden brug af slæbestedet skal du henvende dig i billetlugen. Oplys til havnefoged, at du er medlem af MSK.
 
Kontakt Lars Nicolajsen på 4264 0755 for udlevering MSK årsklistermærker, som skal sættes på båd og trailer inden brug af slæbestedet og slusen. Mærket på båden skal helst placeres i styrbord side, så havnefogeden kan se det inde fra billetlugen.
Årsklistermærker skal afhentes hos Lars i Lystrup (8520) eller efter aftale til et MSK-arrangement.

For at sejle ud på havet skal du igennem slusen. I højsæsonen kan der være mange både, som skal igennem slusen. Følg havnefogedens anvisning. Åbningstiderne finder du på havnens hjemmeside: https://marinaguide.dk/oeer-maritime-havn/om-havnen

Inden du sejler ind i slusen, skal du have en lang fortøjning klar, så du kan holde båden tæt på kanten af slusen, når der kommer turbulens ifm. at vandet lukkes ud eller ind i slusen. Husk ikke at binde båden fast.

De sidste både som skal igennem slusen skal ankomme min. 20 min. før lukketid.

Vi kan kun anbefale at købe en stor is ved slæbestedet :-)

Lystbådehavnen er stor med ca. 360 bådpladser, så her er god plads til gæstesejlere. Havnen kan besejles af skibe på 26 x 6,5m og en dybdegang på 3,5m. Omkring havnen ligger feriebyens hyggelige huse i rolige og naturskønne omgivelser.
Her er gode muligheder for vandreture, dejlige badestrande og et afvekslende havnemiljø med restauranter og købmand.

Sejlads i sejlrenden og kanalen samt fortøjning ved broerne og passage af slusen er forbeholdt fartøjer til og fra den maritime ferieby.

Der kan tankes benzin og marinediesel døgnet rundt ved broen før slusen.

Der forefindes rensebord lige bag ved billetlugen.

Havnen kan besejles i perioden 1/4 - 1/11. Vær OBS slusens på åbningstider, da de skifter flere gange i løbet af året.

Øer Maritime Slæbested PNG





































Udbyhøj Lystbådehavn
Som medlem af MSK har du gratis adgang til slæbestedet i Udbyhøj Lystbådehavn.
Du finder slæbestedet på Havnevej 56, 8970 Havndal. Biler med bådtrailer skal parkere foran de sorte skure.
Kontakt Lars Nicolajsen på 4264 0755 for udlevering MSK årsklistermærker, som skal sættes på båd og trailer.
Årsklistermærker skal afhentes hos Lars i Lystrup (8520) eller efter aftale til et MSK-arrangement.

Udbyhj Lystbdehavn PNG



Grenaa Marina
Som medlem af MSK har du gratis adgang til alle 3 slæbesteder på Grenaa Marina.
Du finder slæbestederne på Skakkes Holm 62, 8500 Grenaa.
Kontakt Lars Nicolajsen på 4264 0755 for udlevering af bomkort samt MSK årsklistermærker, som skal sættes på båd og trailer. Bomkort og årsklistermærker skal afhentes hos Lars i Lystrup (8520) eller efter aftale til et MSK arrangement.
Der betales et depositum på 150 kr. for kortet ved udlevering.

Grenaa Marina PNG
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer