GRÆNSELUKNING

  • Bjarne Lehné
  • Bjarne Lehné's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Moderator
  • Moderator
Mere
2 år 3 måneder siden - 2 år 3 måneder siden #1190712 af Bjarne Lehné
GRÆNSELUKNING blev oprettet af Bjarne Lehné
Ifølge det svenske politi er 1.456 personer blevet afvist ved de svenske grænser, efter nye krav om fremvisning af negativ test ved indrejse til Sverige trådte i kraft den 28. december.

 
 

De svenske betjente der er udstationeret ved grænserne i regionerne Skåne og Blekinge har nok at se til.

Foruden at kontrollere om udlændinge har medbragt en gyldig negativ coronatest, bruger betjentene også en del tid på at afvise personer, der ikke opfylder betingelserne for indrejse til landet.

Pressetalsperson i Polisregion Syd, Calle Persson, oplyser, at i alt 1.456 personer er blevet afvist ved grænsen til Sverige i perioden fra 28. december, hvor de nyeste indrejseregler trådte i kraft, til og med 1. januar.

Selvom tallet dækker alle grænseovergange i Skåne og Blekinge, sker majoriteten af afvisningerne ved grænsekontrollen umiddelbart efter Øresundsbroen - ved betalingsanlægget, oplyser Calle Persson.

Selvom politiet, ifølge Calle Persson, prioriterer grænsekontrollerne højt, og der er sat ekstra mandskab af til kontrolopgaven, så kan der være kø ved grænsekontrollerne, da politiet både skal tjekke om de rejsende har medbragt en gyldig coronatest samt øvrige rejsedokumenter - og altså at afvise de relativt mange, der ikke har gyldig rejsehjemmel.

Han opfordrer derfor til, at rejsende orienterer sig om indrejsereglerne og kører i god tid.

Rejsende i transit gennem Sverige til- og fra Bornholm er undtaget kravet om fremvisning af negativ test, såfremt man kan dokumentere, man rejser i transit - fx ved fremvisning af færgebillet.
Bilag:
Sidste redigering: 2 år 3 måneder siden ved Bjarne Lehné.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.146 sekunder
Leveret af Kunena Forum
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer