Lørdag var anden fiskedag af denne tur til Simrishamn, og blev en dag, jeg sent vil glemme. Fiskeriet blev først startet lidt over 10 om formiddagen, men alligevel blev dagens resultat mit hidtil bedste.
Ligesom om fredagen gik der kun ca. 5 minutter før første laks havde kastet sig over en af mine agn, og en dejlig fight kunne begynde. Der gik dog ikke mange minutter, før en smuk blank laks på 5,0 kg fandt vej til Iglo-boksen.
Herefter gik der flere timer før der skete mere, og vejret nåede at blive lidt mere friskt, men dog stadig med smukt solskin og flot blå himmel.
Da ventetiden begyndte at synes lidt lang, ville jeg forsøge mig med lidt eksperimenter med agnene, og satte en af de medbragte brisling i et Anchovy-hoved og satte en hjemmelavet dodger en meters penge foran.
Dette blev præsenteret i 100 fods dybde, men det var ikke umiddelbart en mirakelkur, idet der stadig gik en rum tid før en stang endelig blev udløst. Det var så endda 2 stænger der gik samtidig, men den ene stod dog hurtigt af igen. Den anden havde taget brislingen, og blev heldigvis siddende hele vejen hjem til en problemfri landing.
Derefter gik det slag i slag med flere dobbelt-hug og endda også et fire-dobbelt. Det lykkedes dog ikke at få mere end een fisk til at blive siddende af gangen, men alligevel var status ved fire-tiden om eftermidagen, at der var 5 laks, der havde taget ophold i boksen.
På dette tidspunkt begyndte jeg og de både, jeg havde fulgtes med det meste af dagen at overveje at pakke sammen for dagen og søge i havn.
Jeg besluttede mig dog til at give den en halv time mere - og gudskelov for det !!
Ca. 5 minutter efter at jeg havde sat grejet til dagens sidste runde, gik agnen med brislingen på igen, og et udløb startede. Og hvilket udløb! Mens de tre andre stænger blev bjærget hjem og stuvet af vejen, løb 650 fod line af hjulet i rasende fart, hvorefter den stoppede og stod bom stille, og jeg var ude af stand til at rokke den af stedet. Jeg kunne straks mærke, at det var en fisk med stor tyngde bag, og en der ikke ville lade mig bestemme noget som helst.
En stund efter blev den dog mere medgørlig og fulgte med ind til ca. 20 meter fra båden i rimelig god ro og orden, men så gad den altså heller ikke mere.
Den tog ca. 150 fod line, hvorefter jeg allernådigst fik lov at pumpe den ind til de 20 meters afstand igen, og dette gentog sig mange gange.
Da den endelig kom helt ind til båden, ændrede den taktik og gik lodret ned i stedet - stadig små 150 fod af gangen. Hernede stillede den sig så og lod sig ikke rokke af stedet. Derfor satte jeg båden i langsom fart fremad for at ændre på vinklen på linen, således at der igen kunne lægges lidt pres på fisken. Taktikken lykkedes, og lidt efter lidt kom der igen line tilbage på hjulet.
Første forsøg på netning fik jeg efter ca. 45 minutters fight, men den ville ikke som jeg, så endnu en gang gik den lodret ned, og endnu engang måtte der fremdrift i båden for at kunne lægge pres på.
Andet forsøg faldt heller ikke heldigt ud, men tredje gang var lykkens gang, og laksen gled over netrammen. Og hvilken laks !! Fed som en gris, blank som en nyslået to-krone, og STOR!
Jeg skal ærligt indrømme, at benene rystede lidt under mig, og det blev ikke mindre, da jeg så på den flet-line i 0,47, jeg havde brugt som forfang. Langt de fleste af trådene var slidt over, og der var næsten intet tilbage. Jeg er helt sikker på, at jeg ikke havde fået den, hvis netningen ikke var gået godt den sidste gang.
Da jeg var faldet lidt ned, prøvede jeg at veje den, men det er altså svært, når dyret er tungt, og der er lidt sø. Den digitale vægt svingede mellem 16 og 21 kg, så jeg kaldte Jan Ljunggren op over VHF'en for at sikre mig, at jeg kunne få laksen vejet på hans officielle digitalvægt i havnen, og for at få meldt den til Guldlaksen.
Vel i havn viste vægten 19,15 kg, og en klar personlig rekord var en realitet, så jublen ville ingen ende tage!