En tur på Øresund i det flotte men noget urolige vejr med vind fra nord var en blandet landhandel. Prøvede først med skalrejer og Gulp flere steder på Tårbæk rev fra en 6-10 meters dybde uden held. Var rundt og prøve lidt ved Susannes, Staffans Banke og den dybe rende uden så meget held. Blev lidt træt af nordenvinden og gik op under Hvens sydkyst (billedet), hvor der var myriader af små sej, der huggede på alt fra 5 m under overfladen til bunden. Fik et tip fra Stig Bülow om at prøve nordsiden, så prøvede NV revet og ovre omkring Nordborg. Her var der igen myriader af de små sej og få makreller. Efter en del tæsk, mange små fisk og meget sol satte jeg snuden hjemover.
Pas i øvrigt godt på når I anløber slædestedet. Der stikker jern ud i spidsen af den østlige anløbsbro efter nogen har vædret denne ret voldsomt.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer