3 lørdage i træk, hvor muligt at fiske, hvornår er det sidst sket :-). Vi forsøgte os fra start på lavere vand 5-7 m og startede med en fin 55 cm HØ efter en 1/2 time, lige efter en 48 cm. Så var dagen ligesom i gang. Der skete så ikke så meget de næste par timer. Vi talte om det kunne være sjovt med et ordentligt skrald og nogen må have hørt os. Stangen med en kobberfarvet dipsy og melon Apex bøjede ganske kraftigt samtidigt med knarren sang lystigt. Få sekunder efter så vi hvorfor. En velvoksen HØ tog flere spring. Efter nogen tovtrækning og flere spring kom den i nettet. Senere fik vi 4 dobbelt hug på samme spot med største på 3,3 og 65 cm. Alt i alt en fantastisk dag med 9 fisk i båden. 7 i kassen og alle 4 pers. fik fisk med hjem. Herudover mistede vi yderligere 4. Vi havde gæst med ombord og han fik sig en på opleveren når trolling virkelig lykkes. Første gang vi har været så heldige.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer