Dagen startede kl. 0430. Efter lidt hurtig morgenmad og smøre en madpakke, blev kursen sat mod Bua i Sverige. Men efter den første kilometer, kom jeg i tanke om, at der tit er kontrol ved den svenske grænse, og jeg havde glemt sønnikes pas. Så vi ankom først ved havnen i Bua ved 9 tiden. Her fandt jeg ud af, at man skal bruge 3 svenske 10-kroner til rampen, så jeg måtte gå tiggergang for, at få vekslet en tyvekronsseddel, så vi også kunne få båden op senere. Vi trollede efter tun, men vi fangede den ene fjæsing efter den anden. Der kom også en mindre makrel ind i båden. Da der var 1½ time tilbage så jeg nogle fisk i overfladen, så kastestangen blev rigget til med et tungt blink og en hvid ophænger flue foran, så var den klar til næste gang fiskene viste sig. Den næste time så jeg et par sporadiske tegn på fisk i overfladen, men det var først på vej hjem jeg for alvor kom tæt på en god stime. Og i først kast bommede jeg 2 hug, men tredje hug så sad den der. Efter flere vilde udløb og et par ture i det alt for lille net, fik vi landet en tun/rygstribet pelamide på 2,90 kg og 56,5 cm, som havde taget ophængeren. En fantastisk oplevelse at dele med sønnike. Og som vi nok sent vil glemme.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer