Årets første laks indenbords. Endelig lykkedes det at få en laks om bord på Karnic''''en efter flere ture med mistede laks, så indberettes skal den da. Var dog ikke den største af sin slags, og blev nænsomt sat ud igen med en aftale om at vi ses igen om 2-3 år.
Fin tur med udgangspunkt fra Rødvig, turen til Kriegers blev klaret på en times tid i godt vejr. I løbet af formiddagen blev det også til et godt dobbelthug på sideplaneren hvor inderste var ude af vandet et par gange inden den smuttede. Den anden smuttede efter 20 min. og 1100 fod ude.
Det blæste op hen af eftermiddagen, hvilken vi godt var klar over, men hvad betyder lidt vind og bølger som skulle skæres på skrå, højst lidt vand indover båden. Bølgerne blev dog højere end den meter de havde lovet, derfor ikke muligt at holde i plan og måtte sejle omkring 9,5 knob de sidste 20 s/m. Lang tur hjem tidsmæssigt og fandt ud af hvor meget ekstra brændstof der bliver brugt når der kun halvplanes. Brugte 50% mere brændstof på hjemturen end tidligere ture. Så fik bekræftet forbruget ved sejlads i dårligt vejr, havde dog stadig rigeligt med brændstof ved ankomsten i havnen.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer