Den traditionelle kysttur med gamle kollegaer gik til Stillinge Strand i weekenden. Under middagen fredag aften diskuterede vi trolling og så at vejudsigten for lørdag, så fantastisk ud. Der var to "lærlinge" der var meget varme på at komme afsted på trods af den lange tur til Klintholm. Vi nåede til Næstved Hjørnet ca ved 9 tiden og trollede en par timer før den første lærling fik en 5 kg''''''''s Laks på en Grizzly i svensker farverne på riggen i 20 fod. Den gav nu ikke meget væsen af sig men løftede dog humøret i båden. Efter nogle timer gik vi tilbage i vores eget spor og så gik den yderste på planneren. Jeg tog stangen fra stangholderen og kunne med det samme mærke at det var en god fisk, så den anden lærling fik stangen med ordre om at holde linen stram og så gik vi ellers i gang med at rydde stængerne og gøre klar . Første gang den blev presset løb den 200-300 fod oveni de 500 den allerede havde taget. Efter 35-40 minutter lykkedes det at nette den og vi kunne glæde os over en fantastisk fisk og en ny båd rekord på 16,5 kg. Det var en super oplevelse og jeg tror, at der er to nye medlemmer på vej til klubben :o)
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer