Her følger en lille rapport fra en tur på Middelhavet i september 2003.
Endelig var det blevet tid til den tur til Middelhavet, som min kone Gitte og jeg havde glædet os til længe. For første gang skulle vi afsted uden børn, og vi havde derfor sat næsen op efter at kombinere afslapningen med en tur ud efter de små tun, som vi vidste fandtes på stedet.
Det viste sig dog at være MEGET svært overhovedet at komme ud, for dels var det lidt uden for sæsonen, dels var der meget vind og dels var de 'kendte' både booket lang tid i forvejen. Derfor gik en masse af ferietiden med at forsøge at finde en båd, der ville ud - og helst også at finde nogle flere lystfiskere, der ville med, idet det koster 9-12.000 for en båddag.
Nå, men hårdt arbejde har det med at lønne sig i længden, hvilket også viste sig at holde stik denne gang.
Vi fandt nemlig endelig en båd i 36 fods klassen, som var villig til at gå ud, og vi fandt også to andre at dele med, så ENDELIG kunne vi lave en fast aftale om at fiske 'full day' den sidste feriedag. Når jeg siger full day, så mener jeg det alvorligt, idet vi blev sat stævne kl. 05.00 og skulle komme ind igen kl. 20.00.
Dagen kom, og vi stod op kl. 03.30 og fandt ned til båden. Ingen andre var i syne - bortset fra den ene af de andre medfiskere. Først en halv time efter dukkede skipper op, og blev meget overrasket over at hans dæksmand ikke var kommet. Han blev ringet op, og kom da også efter yderligere en halv time.
Endelig ud af havnen ved 6-tiden og kurs mod det åbne hav, hvor det da også hurtigt viste sig, hvad udtrykket 'åbent hav' kan dække over. Vinden var vel ca. 5 s/m, men da der dagen forinden havde været ca. 15 s/m stod der nogle virkelig seriøse dønninger fra dagen før. Ca. 25 sømil ude var bølgerne over 3 meter høje i snit med nogle RIGTIG høje nogle imellem. Det ses desværre slet ikke på billederne, men det er en spøjs fornemmelse at stå oppe på fly-bridge'en af en 36 fods båd og se bølgerne komme oppe fra!
Herude skulle stængerne så sættes, hvilket betød 7 stk Penn International i str XL, samt 2 stk i en størrelse, jeg i hvert fald aldrig har set magen til. Stangsætningen foregik ved at skipper og dæksmanden kravlede rundt på alle fire, idet de var ude af stand til at stå oprejst. Da tog da også lidt tid, inden alt var sat og vi kunne sætte trollingfarten til standarden på ca. 8 knob. Der blev trollet med 7 Rappala-wobblere og 2 'Spanish Fly', hvilket er noget der minder om en gummi-sprutte. Kursen blev sat stik mod det åbne hav, og det skulle vise sig, at vi endte mere end 50 sømil ude, inden der blev vendt snuden mod land igen.
Ventetiden skulle desværre vise sig at være MEGET lang, for der skete absolut ingen ting i mange, mange timer. Skipper brokkede sig også højlydt over, at der hverken var måger, delfiner eller store hvaler, hvilket der ALTID var jvf. hans opfattelse. Da tun-bådene senest havde været ude, havde der været ca. 10 småtun pr. båd med hjem, men denne dag var der desværre aldeles dødt.
Jeg havde aftalt med Gitte, at hun skulle fighte den første fisk, men da knarren på et af hjulene pludselig brød stilheden til sidst, ville hun alligevel gerne have at jeg tog den - for lige at se, hvordan man gjorde! Som sagt, så gjort. Efter vi havde fundet fightbælte frem og jeg havde fået det på, og farten var sat ned til 3 knob, kunne jeg lege med mit livs første tun. Den viste sig hurtigt at være ganske lille og kampen blev ikke lang, men for pokker, hvor har sådan en fisk da mange kræfter!!! Det lykkedes mig at vikle den ind i 5 af de andre liner, inden den kom om bord under særdeles højlydt banden fra dæksmanden. Jeg er ikke verdensmester i at gætte på tun-størrelser, men den var vel mellem 7 og 9 kg. Det var i hvert fald så lille, at skipper ikke gad veje den.
Nå, men skidt med det. Tunen kom ind, og turen var reddet !
Der skete ikke mere resten af dagen, bortset fra et par delfiner og en flok springende tun, som vi desværre ikke fik kontakt med. Vi fik også snakket med 2 andre tunbåde med hver 6 fiskere ombord, og de fik ingen fisk overhovedet.
Vi fik tunen filetteret og med hjem - dog først efter at have delt med de andre på båden, så det blev til 7 poser med hjemmefanget tun i fryseren.
Det var forøvrigt en oplevelse at se de rå mængder af multer, havnene huser dernede! Vi sad aftenen før sejlturen og spiste på en restaurant på havnekanten, og vandet KOGTE bare af multer i størrelsen 1-3 kg. Nogle enkelte noget større. Vi brugte vores brød til at fodre lidt med, og jeg tror vi kunne haft mange multer med hjem, hvis vi også havde haft en line og en krog!
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.
Læs mere her
