Min kone var taget på weekendtur med sine søstre og taget vores datter med så der var frit slag til at fiske. Grejet i bilen og ned til båden i Strib havn.
Uden for havnen blev der sat 3 stænger - en med Snap-on Diver, en med Dipsy str 0 og en på downriggeren - alle med Flat Jack (apex). Sejlede sydover forbi både den ny og gamle bro uden noget liv. Men så kom fiskene ellers og efter ca 30 min havde der været en del hornfisk og et par makreller ombord. Bortset fra 2 makreller fik de alle friheden igen.
Jeg besluttede mig for at prøve ved Trelde Næs hvor jeg tidligere har haft godt med fisk. Det var ikke den smarteste beslutning for vinden var lige på og pænt med store bølger. Det gik men der var dog ikke så meget liv indtil ca 10 min før slut hvor det ene hjul "skreg"! En fin makrel på ca 850g havde taget apex''en og gav en fin fight.
Storfangeren (også idag!) var en 4,5" flat jack i farve perlemor med lilla og sorte prikker men også en grøn/gul med sorte prikker var god.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer