Malte var med på sin første juniorfisketur fra Skovshoved, med mor, Nuka og undertegnede som gaster.
Til trods for at vi kom sent på vandet lykkedes det Malte at fange sine allerførste skrubber og en torsk.
Heldigvis fik han hurtigt hug, og landede med opspilede øjne sin første fladfisk - en skrubbe på lidt over 400 gram.
Kort tid efter fik han et hug igen og var lige ved at slippe stangen, da fisken, der på ruskene at dømme var en torsk, trak betydeligt tungere end fladfiskene
Glæden var derfor til at få øje på i Maltes øjne da han havde pumpet den hårdt kæmpende fisk, og så den velkendte hvide bug på en fin torsk på 1,3 kilo.
Det var dog lidt for grænseoverskridende for den unge mand at skulle røre ved fiskene under indvejningen - men det skal nok komme når han har fanget de første hundrede fisk.
Tak til Linda og Morten for et gennemført dejligt juniorarrangement, hvor jeg også fik prøvet mine evner som brandmand af ved brandøvelsen. (Mine øjenbryn er næsten intakte :-) )
Gode hilsner
Tonny Soltau
PS min forhjulstrukne Space Star klarede rampen med en ganske svag lugt af brændt kobling!
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer