Endnu en udflugt med den største af unger, også kaldet barn nr. 1. Ikke på grund af kvaliteten af børnene, men for nu at kunne holde rede på i hvilken rækkefølge vi har fået dem, selvom der kun er de samme 2.
Storesøster Nicoline var alene hjemme og havde efter sidste tur, hvor hun ikke nåede at komme frem før den kvikke lillesøster havde snuppet stangen, lavet en aftale om en tur i Storebælt igen. Denne gang alene så hun havde første og eneste ret til at figthe fisk.
Strømme rendte meget svagt til en begyndelse og fiskene var ikke specielt bidevillige, så vi fik kun lagt ud med et par makrel og en lang sjov blank én, vist nok kaldet en hornfisk.
Det lykkedes dog alligevel at kroge en enkelt havørred, som på forunderlig vis slap fri igen efter et par udløb.
Den blev efterfulgt af en undermåler, så det var en lille smule frustrerende.
Der blev dog alligevel en smuk sommer havørred inden vi sejlede i havn igen, så missionen var alligevel lykkedes. Igen en dejlig dag sammen med den ene af ungerne.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer