En herlig tur til Sjællands Odde resulterede i over 40 fede makreller, med den største på 800 gram og 43 cm.
Efter at have haft lidt besvær med at fange fiskene på trolling om lørdagen, gik det meget lettere om søndagen, hvor jeg lagde mig i Why Worrys fede chumspor.
To flådstænger agnet med tobis gav virkelig smæk for skillingen - og da de fleste af makrellerne lå mellem 5-800 gram, var der garanti for god fight på det lette grej.
Jeg løb tør for agn efter 1 1/2 times fiskeri og kunne med køleboksen fuld af fisk, og et marsvin i kølvandet, vende stævnen mod en solbeskinnet Odden Havn.
En stor tak til Steengade og Jens for et gennemført dejligt arrangement, der bød på hyggeligt samvær, dejlig mad og masser af vildt fightede bolværkstun :-)
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer