Fin lille madgedde, fanget på spinner under en kanotur langs sivkanterne på Gamlebyviken i Sverige.
Stedet har tidligere haft ry for at rumme nogle af Sveriges største brakvandsgedder.
Rekorden er fra 2013, hvor der blev fanget en gedde på knapt 21 kilo, lige uden for havnen i Gamleby.
Hele viken er i øvrigt omfattet af et minimumsmål på 40 cm og et maksimummål på 75 cm - for på den måde at bevare den unikke stamme af store "saltvandskrokodiller".
De lokale anbefaler at besøge stedet lige efter at isen er brudt op i viken. Så skulle de store madammer over 10 kilo stå med gabet åbent på bankerne i de sydvendte vige.
I gydetiden, der ligger noget senere end i Danmark, anbefaler de lokale sportfiskeforeninger simpelthen at man undlader at fiske i de sydlige vige, for ikke at forstyrre de gydende kæmpegedder, der står tæt og synligt i det klare brakvand.
Jeg tænker selv på at køre de 450 kilometer nordøst på, næste forår når isen bryder i Gamlebyviken.
Der ligger en fin campingplads i Gamleby, hvor der kan lejes Cresent styrepultbåde med 15 HK motorer.
Der er også flere kommunale ramper i området.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer