Vejrudsigten blev studeret meget grundigt flere gange mens familien og jeg var på falster, og da der blev lovet gudevejr onsdag, kørte vi retur til Lynge tirsdag eftermiddag.
Ulrik og jeg har tidligere været gast et par gange under trollingfiskeri, men vi har aldrig været alene ude at trolle, så dette blev lidt af en jomfrutur.
Båden var langt fra at være klar, da der fortsat manglede en del el-arbejde, men Ulrik kom forbi og hjalp til med at pakke og montere el. Vi havde pillet alle instrumenter fra, da planen var, at der skulle monteres nye, men vi fik hurtigt lavet et par fine midlertidige løsninger, så både radio, lænsepumpe og instrumenter virkede.
Kl. 21 rullede vi afsted mod Møn. Ulriks svigerinde har sommerhus 20 minutter fra Klintholm, og her landede vi 23.45.
Uret ringede kl 4.00 og da kaffen var løbet igennem maskinen, sad vi igen i bilen og de sidste 20 minutter mod Klintholm. Som I måske kan regne ud var vi ikke helt forberedt, bl.a. havde vi ikke tanket endnu, og der var ingen tank de sidste 20 minutter til Klintholm (hvordan kan man køre i 20 minuuter uden at komme forbi en tank???). Vi fik googlet os frem til nærmeste tank, og 20 minutter senere holdt vi igen i Klintholm.
Efter søsætning og en times sejlads nåede vi endelig pladserne. Intet var klart, så der skulle først køres 30 meter flourocarbon yderst på alle fletlinerne, trådes stænger, bindes kunder, findes grej frem mm. Det tog halvanden time inden grejet var sat. I mellemtiden fik jeg det første laksehug som nogensinde har været i båden, hvilket resulterede i en fin laks omkring de 7 kilo på en salar i gul/grøn på sideplaner og 50 gram bly. Herefter fik Ulrik en fin fisk på 6,2 som røg i kassen.
Dagens største fisk stod Ulrik herfter for at miste, det var bare en tung og brutal sag, der tog en blå/sort Ismo Magnum nede i 80 fod.
Herefter var der et par timers hugpause og generelt blev der meldt om meget sparsomme fangster på VHF''en.
I løbet af dagen fik vi tilkæmpet os 3 fisk mere som var inde ved bådsiden at vende. Alle var omkring de 5 kilo og blev taget på sideplaner og Shoehorn i blå/Sølv . Ved lukketid fik vi med 5 minutters mellemrum endnu en 5 kilos som tilfaldt Ulrik, og jeg skulle da også lige have fisk med hjem, så jeg fik dagens sidste hug (igen på sideplaner og Shoehorn), som var noget af en dansesmølf. Den tog adskillige spring med salto''er og skrue, og efter en super fight kunne Ulrik nette en fisk på 9,42 kg. som må stå som bådrekord indtil næste tur.
For lige at vurdere hvordan vi havde klaret vores første trollingtur tog vi lige en runde på havnen da vi havde hevet båden op. Det viste sig at vi havde klaret den ret godt, da meldingerne fra de andre både lå på mellem nul og otte fisk.
Mvh. Thoke Wistoft
Specimenfisker.blogspot.dk