Endnu en tur fra Køge til det sydsvenske efter laksen NØ for "krigeren". Inden vi fik sat grejet færdigt var der hug på sideplaneren og "en lille" ca. 3 kg var inde at vende båden. Afkroget i vandet med besked på at æde sig meget større. 2 min. efter planeren igen var sat nyt hug. Fisken stod af efter en række spring. Så gik et par timer uden aktivitet. Pludselig rullede en laks bag sideplaneren og kort efter sejlede planeren væk. Fast fisk og den mente det åbenbart alvorligt - den trak planeren med sig i dybet. Efter ca. 10 min. blev den alligevel medgørlig og kom til overfladen, hvor jeg fik den tættere på båden. Efter et par korte udløb blev den sikkert nettet.
Vi fik yderligere en på 4,5 kg og mistede en senere på dagen.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer