Odense Fjord er bestemt et besøg værd for tiden, vandtemperaturen er oppe på 8 grader nu og ørrederne hugger villigt, udover fiskeriet byder fjorden også på et fantastisk fugleliv, var så heldig at se havørnen lette fra Vikkelsø og komme flyvende lavt henover båden, det er en kæmpe fugl heldigvis vurderede den at en mopa med en lille hidsig hund og en gråhåret ørredfisker nok var for stort et bytte for den så Anton og jeg slap med skrækken. Fik en del fine ørreder over to kilo og de par stykker som kom med hjem til gryden var fyldt op i mavesækken med hundestejle og lange ålekvabber, Møresilda 15 grams med rød ryg faldt i ørredernes smag den dag, det er fin underholdning på let spinnegrej.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer