Årets første Trolling tur fik en super start og der gik ikke mere end 20 minutter før årets første ørred nappede mit lille NK, den kom hurtigt op til overfladen og det var tydeligt at det var en pæn fisk helt sikkert en 3 – 4 kg. Blank fisk. Grejet var kun blevet sat i den bagbord side, så det var forholdsvis hurtigt at rydde for stænger og starte en god fight, den kom flere gange ind til båden hvorefter den igen svømmede væk, da den for 4 gang nærmede sig båden, kunne jeg se at et større container skib havde kurs mod ”GALAXEN” og undertegnet hvilket selvfølgelig gav lidt bekymringer, da ørreden kommer ind for 5 gang ruller den om på siden og nu virkede den total færdig, men pludselig kommer den på rette køl igen, og med et kort men hidsigt udløb forsvandt den endnu en gang ned i dybet.
Alle der har fanget store ørreder og laks ved at det er fisken der bestemmer, og denne ørred kunne helt sikkert måle sig med en bom stærk laks i spænding og fiske fight.
Men som i alle gode eventyr, skal der være mange udfordringer før eventyret ender godt og denne fisk endte som lækker mad søndag aften.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer