Et smut på Storebælt med fruen, ungerne og mine forældre. Der skulle kigge på broen fra søsiden og hygges lidt. Vi havde dog taget et par stænger med så vi kunne fange lidt hornfisk. Det er jo altid sjovest for ungerne når der fanges noget og hornfiskene er det tætteste på fangstgaranti man kommer :) Nå men vi startede ud med at snuppe 5 horn fisk. Jeg havde ikke taget nettet med, da vi nok skulle overlevede et par horn der hopper af. Pludselig var der hug på den ene stang, den bøjede godt og jeg kunne med det samme mærke at det var noget andet end horn. Ungerne ville ikke prøve, det var lidt for voldsomt, så jeg måtte tage mig af fighten. Da den kom tæt nok på kunne vi se at det var en ørred. Jeg bandede beslutningen om nettet langt væk, men kunne se at den var kroget perfekt. Så den blev håndlandet og en fin ørred på 59 cm og cirka 1,3kg lå i båden. Efter 10 minutter fik vi hug af endnu en ørred og denne gang fik min mor lov til at hive den ind. Desværre var den kroget yderligt og røg af ved bådsiden. Havde jeg haft det sk*de net med så var den også kommet i kassen. Men nu kan den æde sig stor og fed i stedet for. Yderligere 5 horn kom i kassen inden ungerne hellere ville sejle "turbo" igen :) En dejlig dag hvor solen nåede at brænde igennem og det blev det dejligste vejr.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer