Var på årets første laksetur fra Møn med min makker Jens Peter. Kørte hjemmefra kl 4, og havde båden i vandet klar til afgang mod 40-meteren kl. 9. Efter at ha trollet uden fisk i båden, kom der et på riggen hug kl 15. Fisken tog et kort udløb på ca 150 fod, hvorefter den bare fulgte med mens vi ryddede de øvrige stænger, jeg ville ikke ta stænger med sideplanere ind, men JP insisterede, så ind med det hele. Fighten bestod i, at jeg vandt den ene omdrejning efter den anden på hjulet. JP var i mellemtiden gået i cabinen for at finde et målebånd, for med det forløb, af først hug og den efterfølgende kamp, måtte fisken være lige omkring målet (tror jeg han konkluderede :-)). Jeg kunne dog afblæse eftersøgningen af målebånd, da jeg så fisken første gang. Uden videre dramatik, kunne JP nette fisken efter, at den havde været inde ved båden et par gange. Ny PR og BR var en realitet, og hvilket pragteksemplar, kort og dyb. Tak til JP for hjælpen, og til andre på vandet for interesse i at høre mit pral over radioen
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer