Søndagen startede næsten vindstille, men fik pustet sig godt op til narrestreger over middag.
Jeg listede ned mod møllerne hvor jeg fik kalibreret min autopilot og nød den nye 720 plotter, der virkede upåklageligt.
Den bippede iøvrigt så det var en lyst hver gang jeg blev passeret af en faldefærdig coaster med søvnige polske søfolk. Meget betryggende at have fået AIS i baljen efter alle disse år på havet :-)
udover elektroniktesten bød formiddagen på et OK fiskeri, der resulterede i 8 torsk og 1 pæn makrel.
Torskene huggede både på trollingfisket Toby, bundfisket tobis og jig med ophænger.
Over middag blev søen rimelig hidsig og jeg luntede veltilfreds i havn, med et par gode spisefisk i boksen.
Eneste dryp malurt i bægeret var at jeg opdagede at prisen for en søsætning i Skovshoved var steget til 150 kroner - rent tyveri :-(
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer