Havde været på Storebælt i går med hjemmets ”overhoved” og fanget et par havørreder med godt 2 kg som største(og som endte i kassen, fruen nægtede at lade sig fotografere med fisken.!).
Det ”lille barn” eller som Anne-Sofie hedder hjemme ”barn 2”, da hun er den 2. fødte, insisterede på kvalitets tid med faderen onsdag, så hun ville gerne purres kl 5.00 . Som sagt så gjort. ! Kl. 5.30 kørte ekvipagen fra Odense NV med kurs mod Nyborg.
Der var flere andre morgenduelige på motorvejen , bla. Claus Børgesen, som måtte af sted kl. tidligt med strøm til Apachen, som havde tilbragt natten og morgenen uden strøm. Børgesen forbarmede sig over ham og kom med friskt opladet batteri så han kunne komme sikkert i havn. Godt gået. !
De fleste havde nok ladet telefonen ringe. Se det er godt fiske kammeratskab !
Vandet blev afprøvet fra vest mod øst, og efter mødet med ”Kluddermor” blev grejet sat på lavt vand. Det varede ikke længe før første fisk huggede. Havørred på godt 50 cm efter fulgt af éen mere å godt 55 cm.
Der efter kom HUGGET!. I overfladen på Rappala wobler 11 cm Bækørred huggede en god og tung fisk. Det ”lille barn” fik med formaninger stangen til delt, og det øvrige grej blev bjærget, da udløbene var med tunge rusk. Anne-Sofie landede efter en god fight med gode råd og formaninger i en særdeles god tone fra hendes far en havørred på 79 cm. og 5,9 kg.
Billederne taler for sig selv.
I kassen 4 havørreder over 50 , 2 makrel over 40 og for at få lid til panden, 20 flade på GULP orm.
What a day !
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer