Ham her fortjener en rapport. Ikke fordi den er stor, men fordi at det er en af de bedste fights jeg har haft til dato.
Havde lige sat pindene ved 40 meteren da jeg fik et dobbelthug. Mens jeg ryddede af tog ham her 600 fod af hjulet, så da han skulle fightes stor tælleren på knap 800. Han fulgte rimeligt med ind til ca 200 fod, men så vendte han rundt igen og tog stille og roligt en tungt og sejt langsomt udløb som bare blev ved og ved. Satte stangen og landede den anden fisk. En fin lille 4,5 kgs. I mellemtiden fortsatte den anden fisk med udløbet og stod nu 600 fod ude.
Den stod tungt og jeg kunne kun tage ca 1 fod af gangen på den. Var sikker på at det var et monster eller en fejlkrogning. Efter godt 20 minutter var fisken nu inde på 200 fod. Her gav den sig lidt og der kunne tages 3 fod af gangen. Den var stadig meget aktiv og prøvede hele tiden at komme væk igen.Ca 100 fod ude gik den i overfladen og prøvede en mellemting mellem et ørredrul og storslalom - den ville bare ikke give sig. Han var heldigvis kroget rigtigt godt og kunne nettes sikkert da den endelig nåede båden. 45 minutters fight af en 6 kgs fisk - og jeg er stadig øm alle vegne. Hatten af for det.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer