Min laks var hverken den største eller den vildeste laks, der blev landet i Klintholm i går.
Til gengæld scorede den et rent 12-tal, når det gælder fangstmetode!
Som mange andre var jeg stævnet ud fra Klintholm havn på et spejlblankt hav til hvad der skulle blive en perfekt fiskedag ud for smukke Møns Klint.
Efter en lille times sejlads ankom jeg til den forjættede 40-meterkurve og så til min glædelige overraskelse at havet, der kort tid forinden havde været mennesketomt, på betryggende vis nu var fyldt med små hvide både, så langt øjet rakte.
Jeg lagde båden på en lovende kant og fik sat grejet, både dybt og højt, for at begynde jagten på fødefisk og laks.
Efter en times trolling hørte jeg den velkendte lyd af en hysterisk SG47 knarre, der rev mig ud af dagdrømmeriet og rettede mit fokus mod en rød sideplaner et godt stykke efter båden.
Laksen der havde hugget, var pænt irriteret over at være kroget og gik i luften som en raket første gang jeg lagde lidt pres på linen, der i øvrigt var en fletline, med et 25 meter langt nylon forfang.
Anden gang fisken gik i luften skete ulykken, som ikke må ske – linen knækkede i selve knuden til forfanget!
Goodbye til både laks, blink, sideplaner og min nye guppy-weight.
Nedslået fik jeg vendt skuden og trollede tilbage i mit plotter-track, for at se om jeg kunne finde min sideplaner, der tilsyneladende var forsvundet fra havoverfladen.
Efter et par minutters sejlads opdagede jeg til min glæde pludselig min røde sideplaner, der drev i overfladen.
Jeg sejlede hen til kalorius og nettede sidesurferen. Men mens jeg stod og rodede med nettet fik jeg filtret et par liner sammen og det så samtidig ud som om at linen fra sidesurferen gik i motorbenet!
Jeg bandt linestumpen fra den genfundne sideplaner fast til en stangholder og bjærgede resten af grejet.Mens jeg filtrede liner ud tog historien en højst besynderlig drejning!
Linen fra sideplaneren sad pludselig ikke i motorbenet mere, men begyndte at bevæge sig ret hurtigt ud til siden!
Jeg fik s… et chok da jeg hev i linen og fik øje på mit blå/gule Willy Mag med krogen plantet dybt i kæften på en laks i 8-10 kilos klasse. Laksen så ærligt talt også lidt overrasket ud!
De næste par minutter udspillede der sig et drama der mindede om ”den gamle mand og havet”.
Med 10 meter fiskeline godt viklet om den ene hånd og fangstnettet klar i den anden, lykkedes det mig utroligt nok at holde styr på laksen, der lidt efter blev udtrættet og lod sig glide ind over netkanten, så jeg kunne løfte den ind over rælingen.
Da dyret endelig lå blank og smuk i bunden af båden drog jeg et lettelsens suk og flækkede så i et forløsende grin, der må have kunne høres flere sømil væk.
Resten af dagen forløb smuk, men fiskemæssig begivenhedsløs. Det virker som om mængden af fødefisk er aftagende,i hvert fald i den del af 40-meteren hvor jeg slog mine folder.
Lidt før klokken 18.00 sejlede jeg i havn med klinten om styrbord og en stor fiskeoplevelse rigere.