Første laks nogensinde, men helt sikkert ikke sidste. Der blev derved både sat pr og br., og hvilken herlig dag. Startede ud fra Klintholm kl. 06.00 og satte kursen mod 40 meteren. Formiddagen gik stille af sig, sideplaner som udløste men ingen fisk. Efter at have skiftet område hen på eftermiddagen, så skete det. Dobbelthug, sideplaner og downrigger i samme side. Alene i båden, aldrig tidligere fanget laks, adrenalinen pumpede løs, tog først stangen med det kraftigste udløb. Kunne godt mærke den var tung, og det var lidt af en udfordring at få den i nettet når man står alene og aldrig tidligere har nettet så stor en laks. Hver gang den så netkanten, så tog den et nyt udløb, men til sidst lykkedes det dog. Første laks vejede 12,4 kg i rensestuen sent om aftenen. Den anden fra dobbelthugget var en fin mindre laks på knap 6 kg. 1/2 time senere var den gal igen med sideplaneren. Tog et kraftigt udløb på næsten 200 fod hvorefter den stod stille og så endnu et udløb på lidt over 100 fod. Godt træt i armen kunne jeg nette denne basse på 13,2 kg.
Tak til alle for en herlig tur, ikke sidste gang jeg er besøger Klintholm :)Alle 3 fanget på grøn/grønlig Herring Spoon
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer