Søndag den 18. marts var Trollanden på Laksejagt på Møn! Vi havde hørt og læst om alle de store fangster, der havde været de foregående dage. Kl. ca 8:00 var vi på 40-meterkurven – Nu skulle der fiskes!!!! Efter 10 minutter landede Michael en laks på ca. 4 kg. Stor jubel i båden, nu skulle der fanges Laks………………….da kl. viste 15:00 og der intet var sket siden, var humøret jo dalet lidt! Men så var der pludseligt gang i et hjul skralden hvinede…DER ER LAKS PÅ SIDEPLANEREN.. ind med alt det nærmeste grej.. Nu gik næste hjul, mere larm fra en skralde!!!!! Det må være et dobbelthug. Vi tog det vi mente var den største fisk først! Den fightede helt vildt, hver gang den kom ind på 80 fod fra båden, tog den et mega udløb. Efter en del fight fik jeg den ind til båden, og 1 meter fra nettet sprang linen!!!! Jeg var helt knust Tag nu den anden fisk sagde Michael! Den havde jeg hel glemt. Men jeg begyndte indhalingen af 2 stk. filtrede sideplaner! Jeg kunne mærke der var fisk på men det føltes anderledes! Da vi havde fået demonteret sideplanerne, fik vi en fin – ”fejlkroget” Laks ind ind i båden. Stor var min forbavselse da jeg så, at mit blink, jeg troede jeg havde mistet ved den knækkede line, sad i munden på laksen. Konklusion: Den Laks jeg kroger på midterste sideplaner, fighter sig ind i nr. 2 sideplaner og kroger selv her. Da linen knækker på 1. sideplaner ( den der sidder i munden på Laksen) er der kun dens egen krogning (fejlkrogning) tilbage. Jeg fik mit ”mistede” blink tilbage + en laks på ca. 6 kg. Fin og hyggelig tur til Møn. Tak til Tore for støtten, ved problem med benzintilførslen.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer