Årets første tur til 40 meteren udfor Møn gav udover laksen på 9 kg. ligeledes en mindre på 4 kg.
Da dagen var omme og vi skulle til at pakke sammen, stod jeg i kort tid og overvejede om jeg skulle starte med at bjærge downrigger-grejerne eller planerboard-grejerne. Jeg startede med downrigger-grejer og mens jeg stod der, lød skralden fra et af hjulene. Tænkte i et split sekund at det jo var Merete der var ved at bjærge grej, indtil jeg lige kiggede op og så at en af stængerne stod bøjet vildt.... Laks igen ..... :-)
En god fight med udløb, og en laks i den anden ende der ikke lige havde til hensigt at havne sine dage i en køleboks. Der gik noget tid og fisken gik dybt og med det vidste jeg at det var en fin fisk.
Til sidst kunne den sikkert nettes og glæden var stor, da laksen lå i bunden af båden. I havn blev den vejet til 14,9 kg.
Fanget på Rhino LAX XL i farverne blå/grøn m/kobber på bagsiden.
En super dag på vandet med 3 laks på 4, 9 og denne på 14,9 kg.
Tænk hvis jeg havde bjærget planerboard-grejet først.... Så havde jeg nok ikke haft denne oplevelse til sidst...
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer