To kolde til kassen!
Dagens fiskeri i Øresund startede i noget mere søgang end forventet. Sideplanere og downriggere blev sat og vi sejlede nordpå ca. 1,5 km. fra kysten. Vejret blev langsomt bedre men fisken udeblev. Vi trak længere ud i sundet og begyndte at trolle modstrøms, pludseligt var der hug lige som vi ramte en stor tangbræmme, som strakte sig så langt vi kunne se.
Waypoint blev sat og vi vendte for at prøve spottet igen. Dobbelthug på nøjagtigt samme sted - igen kun torsk men nogle fine 2,5 - 3,3 kg. En gang til og igen hug på samme sted.
Alle fisk blev taget på bunden i ca. 31 fod og alle mine blev taget på grøn gul - den største på Grizzly.
Alt i alt en ok dag på sundet og de hjemmelavede sideplanere var blevet forbedret efter sidste tur og de sejler nu næsten perfekt.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer