Som rigtig mange andre småbådsfiskere, havde vi valgt at tage ud i det gude-skønne vejr. Det var en fornøjelses-/fisketur. Heldigvis var vi - for en gangs skyld - skarpe med vort fiskeri, så der var noget at komme efter og der blev også brugt mere tid på fiskeriet end vi havde regnet med. Det blev til en flad, en makrel, 7 torsk og et par undermålstorsk, der så ud til at klare den korrekte krogning uden men`. Største torsk på 3,8 kg til gasten "fru Larsen" - der i den grad blev tændt på dette fiskeri. Selvom torskene på denne årstid er lidt løse i køddet - efter min mening - har det været nogle vidunderlige torskefileter der er blevet tilberedt.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer