Efter at ha lokket John til at overtage lukketjansen i klubben, mandag, så jeg kunne komme tidligere hjem og pakke båden klar, gik turen mod Klintholm. Vel ankommet i havnen kl. 0130, blev båden søsat i lyset fra månen. Kl. 0230 krøb jeg i soveposen, og kl. 0430 begyndte det at pusle i havnen. Da jeg lå ved slæbestedet måtte man op og væk. Solen var også ved at stå op, og da stængerne var rigget til, tøffede jeg ud af havnen. Det blev til to fine fisk på 11,5 og 9,2 kg om formiddagen. Begge taget på 20-25 meter vand sydvest for havnen. Over middag var jeg blevet træt (man er ikke 20 år længere) og sejlede ind i læ af havnen for at tage en morfar, som så udviklede sig til noget af en oldefar. Da jeg vågnede ved halv fem tiden, var det begyndt at blæse lidt mere, og med 2 fine fisk i kassen besluttede jeg at sejle i havn og trække op. Det var årets første tur til Kilntholm, og jeg må sige at det nye slæbested fungerer fint, og ikke mindst muligheden for at trække en billet i Stege giver frihed til at sætte båden i, lige når man vil. Tak for det....
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer