Min gode ven Per Stengade ringede til mig og spurgte om jeg stadigvæk skulle sejle alene. Da det altid er
hyggeligere at være 2 og Per tilbød at jeg kunne sejle med ham takkede jeg straks ja.
Lørdag formidag hentede jeg Per i Brøndby og vi kørte til Simris, hvor Per havde lagt båden. Derefter kørte jeg
bilen hjem til Herlev og læssede grej i. Kørte til Køge og tog færgen kl. 0:30. Man kan vel godt sige at
planlægningen af transporten ikke var helt velovervejet. Men som undskyldning kan bruges at Per og Lillian lige
havde været på ferie forinden.
Nå men jeg kom godt over og hentede Per i Tejn havn. Kørte til Verona og fik morgenmad osv. Derefter til båden og
lave grejet klar. Tog ud og fiskede kl. ca. 13:00. Fik ikke noget ud af det andet end 2 udløste stænger på riggen.
Mandagen var straks bedre idet Per fik et kanonhug på et blybelastet kobbersalar, men desværre røg fisken af, og vi
fik et bukket blink i stedet. Lidt senere fik vi hug ud for Hammerknuden på en blå pirat efter en kusamo i ca 6 fod
- flot laks på 8,5 kg. Det blev ikke til mere den dag, men vi var rimeligt tilfredse.
Tirsdag var vi afsted ved 8 tiden og startede ved Østgraven og gik mod Hammerknuden, hvor vi fik en laks på 6,8 kg
på en blybelastet sort/sølv Apex. Derefter mod Kælderhalsen som gav en lille laks på 2 kg samt en udsætter.
Så prøvede vi Davidsbanken og Stenhullet uden resultat, og besluttede at slutte af ved Ubåden - hvilket var en god
ide, da vi lidt nord for ubåden fik et kanonhug på dipsy stilling 3 i 100 fok med lazergul breakpoint. En flot laks
på 10 kg/92 cm. Kort efter havde vi igen hug på samme opstilling men med en blå/grøn blank breakpoint. Desværre
mistede vi fisken inde ved båden da blinket røg ud af kæften på den - ærgerligt - den var helt sikkert også på 10
kg, da den var lidt større end den anden.
Nå men vi kan ikke klage det har været en god dag trods alt.
Vejr guderne var ikke med os, resten af ugen blæste væk.
Men det har alt i alt været en god tur - og hyggeligt samvær med Per Stengade og andre fiskere fra SSK. Og 9 tilbud
på 2,5 dage er vel ikke så tosset.
Tak for en god tur Per.
Gasten DræberBørge
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer