Ankomst til Klintholm sent søndag aften og op og afsted mandag morgen omkring kl. 07:30. Vejr var til en tur til 40 meteren og der blev loddet en del fødefisk omkring ”Mødestedet” og ”A1” fra ”Fiskekortet” ,længere syd på var der ikke meget at spotte på loddet. Der var også en del fangster i området, men ingen tilbud til Frk Yde. Trak stille nord øst over og forlængede længden mellem agn og sideplaner til 90 fod, sidst på eftermiddagen kom der et udløb på 15 – 20 fod og væk var den – Bingo noget havde hjulpet. Rundt en gang og tilbage i samme rille, joda et mega udløb på en Grizzly i rigtige bordel farver, hé hé nu kører det… Skipper tog selvfølgelig farten af båden før der blev ryddet grej, hvilket resulterede i at Autohelmut selvfølgelig ikke kunne holde kursen og dertil kom der en troller fra styrbord, som jeg skulle vige for, så da grejet var ryddet var der altså også blank krog på mit bordel blink. Rigtig Rigtig dummer daw for nu var det altså havnetid.
Næste morgen sagde Frk. klokken 05:30 og så var de altså stå op tid. Lidt hurtig morgen toilette og noget varmt vand til kaffen og afsted det gik mod ”DetMystiskeHul”. Grejet blev sat i god tid og minsandten om ikke der kom et udløb. Lært af gårsdagens erfaringer blev farten holdt indtil de resterende stænger var bjærget. 751 fod stod tælleren på da de øvrige stænger var vel om bord. Så begyndte ellers en stille ind trækning til omkring 200 og vupti, så ville den satan ikke med længere ind – ud på 400 hvor den stod stille i et stykke tid lige så stille kom den igen med ind på omkring 200 og så gik toget ellers ud på 300. Én gang mere ind på 200 og så ud på 250 – 280 igen. I lang til gik dyret mellem 200 og 300, men stille og roligt kom den nærmere på jollen. Hold kæft det lyder godt når en knarre bare rykker derudaf. Sideplaner og bly blev afmonteret i et stille øjeblik, men det er altså ikke skægt at klippe elastikket med en tang SÅ tæt på linen. Jeg var oppe at kikke efter dyret med polaroid briller, men kunne ikke rigtig se andet end en difus mørk skygge nede i vandet, selvom mit planer stop ca. 1 meter fra agnen var oven vande. PLUDSELIG kom en STOR halefinne til syne lidt bag jollen og kalorius fulgte pænt med ind til bådsiden hvor den væltede pænt og ordentlig om på siden, klar til gaffen. Hvordan den kom op ved jeg ikke rigtig, men pludselig lå den på bænken og grinede af mig. Fedt nu skulle den dælme gokkes, første slag gik ret i søgelænderet, men de næste 5 – 6 dask sad ellers lige i skallen på utysket. PuHa der var vel nok en stor fætter. Uden rigtig at have mål og med, så havde jeg jo ikke rigtig set Klinten på tæt hold, så den skulle jeg jo lige se mens jeg pustede ud.
Jeg har vist et par billeder af Klinten på mobilen, men jeg kan ikke erindre jeg selv tog dem, for jeg skulle lige sige tak for kampen til den kæmpe der lå i bunden af Frk Yde. Efter behørig ceremoni gik turen tilbage til Klintholm havn. Ind og runde fiskeri havnen for at få kontrol vejet. Antares og Blue Magic lå der men uden besætninger. Over til havnefogeden i marinaen for at betale min gæld og sørme om ikke Hr. Jan Svenstrup ikke var arriveret i hans grønne varevogn. Sikke da en fin modtagelse han kunne præstere da han så fisken. Jeg tror han tog omkring 100 billeder og han var så flink at kontrol veje den til 17,4 kg på hans bismer, så var det jo på plads. Tak til dig.
Resten af dagen gik med fremvisning, lakseøl og laksewiskey indtil Team Sole ankom med en passende køleboks, som de venligst udlånte til nedisning. Mange tak for det.
Onsdag fik jeg en enkelt på 3,5 – 4 kg uden fedtfinne. Torsdag kom min fiske makker og der blev taget 2 3,5 – 4 kg laks. Fredag blev det til en enkelt i samme vægt klasse og en ørred på 3,5 kg, så da turen lørdag gik mod Randers igen var det et par tilfredse fiskere der forlod Klintholm havn.