Helt igennem fantastisk vejr fra start til slut.
Startede ved 10-tiden fra Skovshoved og satsede egentlig på lidt blankt, så jeg forsøgte det meste af tiden at trolle. Det var temmelig besværligt pga. ålegræs i rå mængder, men fra midfarvandsbøjen og ovre på det dybe på svenskersiden gik det alligevel ok.
Hele dagen var der masser af fødefisk på loddet og også en hel del torsk at tage af. Største af dem var på ca. 3. kg, og den eneste der kom med hjem.
Det blev også til lidt makrel i pæn størrelse, inden jeg gav op og tøffede tilbage til Lous og medede flade i en time eller to.
Det gav ialt 20 stk, hvoraf kun de største 9 kom med hjem, da der efterhånden er godt fyldt i fryseren -)
Dagens positive oplevelse var en stor rødspætte, idet det normalt mest er skrubber, man henter der.
Største skrubbe var også på kiloet, så det var
fine flade -)
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer