Vi tog afsted fra Klintholm havn ved 9 tiden mod bananen, men pga den meget tætte tåge valgte vi at sejle mere kystnært og trollede stille og roligt ned langs klinten der var fin sigt mod land (ingen hug), men det endte hurtigt og det lukkede til ved land også. Så vi vendte tilbage til bananen og krydsede lidt frem og tilbage, ikke så mange fisk på loddet på bananen som der var mellem klinten og bananen, Ca 11.40 udløste den nederste klemme på downriggeren i 40 fod på en GRIZZLY spoon M Sort rød røv, valgt pga tågen, da vi krydsede den nordøstlige spids af bananen fra indersiden og mod nordøst, fisken tog et moderat udløb, vi fik hurtigt alle andre agn ud af vandet og figten kunne begynde, den tog ca 5 min. med flere mindre udløb størrelsen på fisken blev klar da vi så rygfinnen bryde vandet, og blev nettet uden dramatik,laksen var på 9 Kg og 90 cm og en konditionsfaktor på 1.23. Ny personlig rekord og bådrekord. Vi havde et hug senere ved 14 tiden også på en GRIZZLY spoon M Hvid pop med rød røv med brede sorte kanter, midt på ydersiden af bananen, derefter var der ikke flere hug den dag. En perfekt dag på trods af tågen. René Henriksen, gast på VAKS (Thorben Møller).
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer