Efer tirsdagens gode fiskeri ved 40 meteren, var det igen tid til at tage ud og prøve lykken. Jeg var gast ombord på team Blue Bird med Brian Milkowski ved roret. Vi snakkede om at sejle ned til 40 meteren, men blev enige om at prøve lidt i bananen først, og det var ikke en dårlig ide´. For inden vi havde nået at sætte alle stængerne var der allerede hug på det blink i riggen der fiskede i 35 fod. Fisken gjorde ikke det store væsen af sig, men jeg kunne godt fornemme at det måske var en pæn fisk når den stillede sig derude. Inde ved båden stod Brian klar med kejsen og med sikker hånd kunne han nette min til dato største laks. Glæden var stor, og det var helt fantastisk at stå der i suverænt godt vejr med sin drømmelaks i favnen.
Mange tak for turen, Brian. Du er jo efterhånden kendt for at sejle dine gaster til 13+ laks. Så nu har du vist snart sparet op til en til dig selv. Men den kan du jo passende tage til BTM. Du skal i hvert fald ha knæk og bræk herfra.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer