Efter 2 dages kystfiskeri var det tid til lidt trolling. Afgik fra Melsted kl.08.00, 2 sømil stik øst og fik sat 14 stænger fordelt på riggerne, dispy og plannere. Efter 2 timer udløstes den ene planner uden det store udløb, så vi mente det blot var en lille "efterløber" og lod resten af grejet være. Dæksdrengen Aage, trak stille og roligt ind, med lidt modhug undervejs, og mente selv han havde helt kontrol over situationen. Ca.50 m fra båden kom fisken til overfladen og i samme øjeblik tog den udløb mod den anden planner. Aages udtryk forandredes nu til bekymring, samtidig med at han forsøgte at holde de allerede trætte arme oppe. Jeg tog omgående stangen med den anden planner, men forgæves....... linerne var nu hviklet sammen således at der var træk på begge stænger. Meget langsomt forsøgte vi begge at hale ind. Et udemærket samarbejde i ca.10 min. indtil....... Aages line sprang. Situationen og stemningen ombord var næsten kaotisk. Hvem havde fisken og hvad skulle gøres ? Jeg havde stadig kontakt til fisken, men hvornår ville linen glide ud af planneren og fisken forsvinde. Heldigvis havde linen med fisken hviklet sig så meget om den anden planner, at jeg meget meget langsomt kunne trække fisken til båden hvor den, efter et panisk forgæves første forsøg, blev landet i nettet. Stor var glæden selvfølgelig, for alle havde afskrevet fisken da Aages line sprang. Aage fremviser stolt resultatet af hans store held ved hjælp af hans sidste armkræfter. Tak for en uforglemmelig oplevelse.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer