Fisketuren i Køge Bugt startede egentlig med at jeg tog til klubmesterskab i Hundested fredag eftermiddag. Vi hyggede i Hundested, men vinden ville ikke lægge sig, så lørdag morgen i 10 sec./m besluttede vi at aflyse klubmesterskabet. Bølgerne slog ind over molen, så der var ikke nogen som havde lyst til at tage ud. Rygterne gik på at der ikke var ret meget vind i Køge Bugt og Øresund, så vi var 3 både som tog til Køge. Rygterne talte sandt. Der var ikke mere end 3-4 sec./m og i løbet af formiddagen lagde vinden sig helt og vandet blev helt glat. Jeg startede på prikken og trollede ud langs grunden. I området lige før grunden bliver bred fik jeg først en ørred på 1.5 kg. og lidt senere en på 2.5 kg. Herudover fik jeg en 10-15 store hornfisk, men slet ingen torsk! Det blev en dejlig dag, så selvom klubmesterskabet blev aflyst, fik jeg en god weekend alligevel.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer