Hej
Dagen startede med morgenkaffe med konen, hvorefter konens mangelliste kom på bordet. Efter flere forhandlinger lykkedes det mig at komme afsted. Jeg havde ladet mig fortælle at fiskeriet i Limfjorden var godt på nuværende tidspunkt, så det skulle prøves. Da båden skulle pakkes kørte min far op af indkørslen og han ville med, så afsted mod Mou det gik. Båden var i kl. 11.00 og der skulle trolles i Langerak – men nul fisk. Så gik turen mod Hals – mellem Hals og Mou var der masser af fødefisk i kanten af sejlranden. Vi blev i området i et par timer. Da kl. var 17.00 blev vi enige om at pakke sammen, men i det samme hvinede sg47en og noget stort var på. Yderste sideplaner var væk. Alt andet grej blev bjerget og fighten kunne begynde. Efter flere kontakt med fisken lykkedes det os at få den i nettet (py ha). 2 stks glade trollingfiskere kunne tage i havn.
(Den blev taget på en møresild 18 g. - sølvfarvet med sort kant)
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer