På ferien til New Zealand havde vi chartet en big-game båd. Vi ankom til båden om aftenen den 12/1, hvor vi sejlede ud til en ankerplads, hvor vi sov og fangede makrel til agn. Agntanken er et rum bagets i skibet, hvor der er huller lige under vandlinien, så der hele tiden er frisk vand ved agnen. Tanken var stadig halvtom næste morgen, så vi fandt en stime makrel, og fangede ca. 60 agnfisk på 15 min. Derefter fiskede vi efter kingfish. Det foregik med hele makrel. Jeg fik på et tidspunkt et meget kraftigt hug af en stor kingfish. På en 25 punds stang kæmpede den ret godt. Skipper anslog den til at veje 15 kilo. Den sprang en 0,50 line, og jeg havde problemer med at holde mig oprejst. Derefter trollede vi efter gulfinnet tun og marlin med de store penn stænger og hjul. Med to 25 punds stænger fiskede vi samtidig efter efter albacore og skipjack tun. Jeg var gået ned i kahytten med en bog, og lå og slappede lidt af. Men da jeg hørte en knarre slappede jeg ikke af!! Det var dobbelt hug med skipjack tun. De var ikke så store. Ca 5 kg. Min far fik tun på den anden stang. Derefter kom der 2 enkelt hug som jeg fik og et dobbelt mere. Da vi havde trollet noget mere, gik vi over til snapper, trevally osv. fiskeri med de skipjack tun, vi lige havde fanget til agn. Der er nemlig meget olie i kødet på skipjack, og derfor er de ikke så gode at spise, men fantastiske til agn. Vi havde også nogle stænger til kingfish med makrel som agn. Vi fangede rigtig mange fisk. Både snapper, trevally, terakihi, papegøjefisk og lillesøster på 3 år fik en trevally. Den var hun stolt over!!! Jeg fik også en lille kingfish på 70 til 80 cm indenbords efter at have mistet en del. På kingfish stængerne fik vi også 3 John Dory altså Sankt Peters fisk ombord. Jeg fik en rigtig god en. Det er imponerende at en fisk på 45 cm angriber en hel makrel. Men de har en meget stor mund. Skipper rensede fisk for os, så da vi gik hjem havde vi 5 kilo frisk fisk uden ben og skind. De smagte super. Knæk og bræk
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer