Afgang Rungsted kl.08.15 med dæksdrengen "Pedersen" samt nyt besætningsmedlem Åge, i jagten efter nytårstorsken. Kurs mod Nordvest Revet, men intet at lodde. Forsatte kursen mod Kobberværket og loddet begyndte nu at vise aktivitet. Fik sænket grejet og indenfor de næste 10 minutter var 2 liner knækket efter voldsomme hug. Nyt endegrej blev påsat og efter et par timer var der landet 9 torsk mel.3-7,2 kg. Derefter blev der stille på loddet. Prøvede i klumpen mellem turbådene, masser af sild, men ingen torsk at lodde. Kursen sat sydover, men stadig uden resultat. Alt i alt en dejlig dag på Sundet i hyggeligt selskab. Forsøger igen stortorsken til januar. Godt nytår og stram line til jer alle
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer