Den 29. nov havde jeg, efter lang tids plagen fra to venners side, taget dem med på en trollingtur. Dagen var planlagt i god tid, hvorfor det var en fast aftale uanset vejr og vind. Det blæste ret meget og regnen stod ned - hum!
Ikke desto mindre sejlede jeg til den sydlige del af Lous Flak, og satte trollinggrejet. Efter ca. 30 min. havde begge gæster brækket sig (mere end 1 gang). Efter en times fiskeri uden hug, kom der endeligt et voldsomt hug på den ene dipsy, der gik i ca. 20 fod, på godt 45 fods vand. Fisken tog 300 fod line i et sejt træk. Jeg var bare overbevist om, at her er der sgu en god og flot havørred. De to søsyge glemte alt om bræk og savl, og alt grejet blev bjærget. Da jeg endelig blev klar til at fighte fisken, havde den taget næsten 500 fod line. Det var, grundet blæsten og strømmen, næsten umiligt at trække line ind, i det bremsen langsom men sikkert sendte al den line ud igen, som jeg lige havde kæmpet ind.
Stangen blev givet til den ene, og jeg begyndte at sejle line ind. Der kom til stadighed gode og seje udløb fra fisken, men tilsidst gik den mod bunden, hvor den blev stående. Så meget for ørred tænkte jeg, og begyndte at tro, at der "kun" måtte være tale om en torsk, der evt. var blevet taget på siden af hovedet, siden den kunne fighte så meget.
Efter godt 45 min. fight, så kom dyret endelig op til overfladen. En kæmpe torsk - taget i 20 fods dybde over 45 fod vand! Og så siger forskerne, at torsk ikke er en pelagisk fisk!!!
Den havde iøvrigt lige over 1 kilo rogn i sig... det blev til lækker mad allerede den aften!